Du kan få mere tid, når du bruger din hjerne anderledes.
Lær at skabe din tid i stedet for at bruge din tid.
Er du ofte i tidspres?
Føler du ikke at tiden slår til?
Bliver du let irriteret og utålmodig?
Det er din hjerne, der gør sit bedste for at hjælpe dig.
Men i sin iver for at hjælpe dig, kommer den nemt til at gøre dig langsommere.
Det er et paradoks.
Når du forstår, hvordan din hjerne og tiden hænger sammen, kan du skabe mere tid i din hverdag. Meget mere tid.
Bogen Skab Tid giver dig redskaberne.
Den er fuld af øvelser og praktiske eksempler, så du hurtigt forstår, hvad det handler om.
Ved du, hvad forskellen på at bruge tid og skabe tid er?
Det er nøglen til at få mere tid og ro i en travl hverdag – uden at gå på kompromis med dine resultater.
Hvis du arbejder på en ganske almindelig travl arbejdsplads, er der flere opgaver i din opgavetank, end der er timer til at udføre dem. Du kan ikke nå alle de opgaver, der ligger foran dig. Forsøger du det, vokser bunken sig bare endnu større – og du bliver endnu mere frustreret.
Stift fred med det. Det er et vilkår på lige fod med, at du har brug for at drikke vand for ikke at dehydrere. Der er mere vand i vandtanken, end du kan drikke. Og der er flere opgaver i din opgavetank, end du kan løse.
Skab Tid handler om, hvorfor din hjerne både er din bedste ven og din værste fjende, når du forsøger at styre din hverdag.
Du lærer at læne dig ind i travlheden med tillid til, at din hjerne hjælper dig med at skabe den tid, du har brug for.
Bogens metoder er baseret på hjerne- og emotionsforskning, og de er udviklet gennem mere end 1000 timers sparring om tiden med ekstremt travle ledere, der har lært at få mere tid, ro og bedre resultater ved at bruge deres hjerne anderledes.
Du skal ikke bruge ekstra tid på at implementere metoderne. Du skal bare gøre noget andet end, du plejer.
Velkommen til fremtiden.
"Med Mirjas sædvanlige fantastiske skrivestil skaber hun billeder inden i vores hoved, så vi husker, hvad vi lærer.
Hun viser vejen til at skabe tiden til at bygge det menneske, man gerne vil være."
Anne Skare Nielsen
Futurist, Universal Futurist
"Jeg var direkte bjergtaget af Hjernefablen. Bogen gjorde det – for mig – meget komplekse stof til noget håndgribeligt og brugbart. Jeg læste den på en weekend, fordi jeg ikke kunne lade være.
Med Skab Tid skete det igen, her lykkes Mirja med at få mig til at se tiden med helt nye øjne. Igen er det brugbare værktøjer til at skabe tid i stedet for at bruge af den."
Brian Gade
CEO og iværksætter
Mirja Bang er ledelsesrådgiver og har specialiseret sig travlhed på arbejdsmarkedet.
Hun bruger hjerneforskning og emotionsforskning til at forstå tiden fra nye perspektiver og hjælper travle ledere og medarbejdere med at få mere tid og ro i en presset og kompleks hverdag.
Kalenderen og to do-listen er praktiske værktøjer til at organisere din hverdag. Men du får ikke mere tid af dem. Det er der desværre mange mennesker, der tror de gør, og dem forsøger Mirja at råbe op med sine bøger og foredrag.
Når du forstår din hjerne, kan du skabe mere tid – og du bliver roligere uden at gå på kompromis med dine resultater. Tværtimod!
Læs mere om Mirjas baggrund på www.mirjabang.dk